Brug for praktikpladser – ikke spånfejere
Ane | fredag, maj 1st, 2009 | No Comments »Bragt i Nordjyske Stiftstidende, 1. maj 2009
I Danmark har vi igennem mange år haft nogle af de bedst uddannede håndværkere i Verden. Det kan vi med rette være stolte af, men hvis ikke vi for alvor gør noget ved de udfordringer, vores tekniske uddannelser har, kan det desværre hurtigt gå i den forkerte retning.
Virksomheder over hele landet mærker i øjeblikket den økonomiske krise og spænder livremmen ind. Den stigende arbejdsløshed taler sit eget tydelige og deprimerende sprog. Siden nytår har danskerne oplevet mere end 1500 fyresedler hver eneste uge. Krisen har store konsekvenser – ikke mindst for unge med ønsket om en erhvervsuddannelse.
En afgørende del af erhvervsuddannelserne i Danmark er det indlagte praktikforløb. Her kommer unge ud på virksomhederne og får jord under neglene. De tekniske uddannelser udmærker sig ved, at de veksler mellem skoleforløb og praktikforløb. En rigtig god ordning – når den virker vel at mærke.
Og i øjeblikket virker den langt fra godt nok. Det er en forudsætning for erhvervsuddannelser i verdensklasse, at danske virksomheder opretter praktikpladserne, der skal bruges i uddannelsen.
Men det ser slet ikke godt ud på den front. Næsten 5.000 unge mangler i dag den praktikplads, der er nødvendig for, at de kan få svendebrevet i hånden. Praktikpladssituationen i Nordjylland som i resten af landet har igennem flere år været utilstrækkelig, men efter at den økonomiske krise for alvor har slået igennem, bliver dette område særligt hårdt ramt. Alene i Nordjylland mangler 600 unge en praktikplads, hvilket er en fordobling på bare ét år.
De manglende praktikpladser betyder i alt for mange tilfælde, at unge tvinges til at afbryde deres uddannelse, inden den er færdig. Sat på spidsen kan man sige, at i stedet for at blive murer kan man altså blive cementblander. Og i stedet for en fremtid som tømrer kan man blive spånfejer. Det er langt fra det, vi har brug for i samfundet. Derimod har vi brug for flere med en solid faglig uddannelse.
Samtidig er det helt urimeligt overfor den enkelte unge, der må afbryde sin drømmeuddannelse.
Derfor er der brug for, at både virksomhederne og resten af samfundet tager et ansvar. For når krisen vender, og der igen er gang i samfundets hjul, så får vi brug for dygtige håndværkere. Det må de danske virksomheder erkende. Det er bidende nødvendigt, at de opretter yderligere praktikpladser.
Men der er også brug for politiske løsninger, hvis vi for alvor ønsker at vende den negative udvikling. Desværre lader det ikke til, at regeringens uddannelsesminister er enig. Tværtimod melder han hus forbi, når det kommer til at tage ansvar for praktikpladssituationen. Han taler om løsninger i øst og vest, men der følger ingen penge med.
Bertel Haarder (V) lægger en stor del af ansvaret over på den enkelte unge. Hvis ikke der er en praktikplads som mekaniker eller tømrer, må man jo prøve sig som bager eller kok, er svaret fra undervisningsministeren.
Noget tilsvarende ville aldrig ske på andre ungdomsuddannelser. Ingen ville acceptere, at en elev i 2. g på gymnasiet får at vide, at han ikke kan starte i 3. g efter sommerferien – og at han bare må vælge noget andet.
Elever på landets erhvervsuddannelser fortjener selvfølgelig den samme garanti for, at de kan gennemføre deres uddannelse. Når samfundets hjul er gået i stå, og krisen kradser i de private virksomheder, må det offentlige træde til. Mange kommuner har et stort potentiale for at tage lærlinge ind. Det skal vi benytte os af.
På den måde sikrer vi de unge en uddannelse og samtidig får vi som samfund fagfolk i verdensklasse ud i den anden ende.
På Christiansborg er målet, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Men for at det skal opfyldes, er politikerne nødt til at tage et ansvar på sig.
